JEK Medlemmer



Medlemmer online

Ingen

JEK Badge

JEK var højt over jorden...
Mandag, 17. januar 2011 13:44
"Lær fra dig" weekenden havde til formål at lære hinanden nogle sjove og anderledes ting end vi normalt øver og bruger til hardball og ellers bare hygge sig og komme lidt ud i det fri igen. Weekendes fedeste aktivitet var klart det Martin fortalte lidt om og viste hvordan det fungerede og føles i ca. 15 meters højde!

Martin havde nemlig taget en masse udstyr med, til at klatre i træer med, så det viste han med hård hånd!

Martin "løb" op ad træet og det så "herre let ud" ! Christian var den første som prøvede at komme op mod Martin med en meget alternativ "rebstige". Imens Christian kæmpede sig op, stod vi andre og råbte af Christian, at han skulle tage sig sammen og komme op ad... vi andre blev klogere dagen efter !

Søndagen stod også på klatring, men på en lidt anden måde. Den måde Martin nærmest løb op ad træet på, var pga. at han havde nogle meeeget mærkelige ting spændt fast uden på hans kampstøvler. Han havde nærmest sådan et helt metalstativ med en god stor pig på, så han kunne træde ind i træet og stå fast. 

Det store metalstativ fik vi andre så også på støvlerne, samt en form for økse i hver hånd. Naturligvis også sikkerhedsline og alt mulig andet sikkerhed ! 

Nogle var bedre og hurtigere end andre ! Det kræver en del tiltro til sig selv og at man kan styre sin balance. Simon Bang var ikke særlig god til det med øksen og så sammentiddigt komme op og holde balancen. Efter en del tid i 3 meters højde hvor Benjamin stod og talte ham til ro, fik Simon Bang en slynge som han kunne kaste rundt om træet og så hive sig op og holde balancen på den måde. Det tog noget tid at komme op, men han kom dog og og ned igen. Martin sad en halv dag i ca. 15 meters højde i mens vi andre fik en kanon fed oplevelse og kom endnu tættere på sine grænser og lærte sig selv endnu mere at kende! Det var virkelig fedt at prøve og det er helt sikkert ikke sidste gang det bliver prøvet i Team JEK.

Udover klatingen var der også morgen FUT. lørdag morgen. Ganske kort fra hvor vi sov, var der kort inden blevet fældet en masse birketræ! Så der lå en masse gode fine stammer som vi kunne flytte lidt på. Vi startede dog med lidt almindelige armstrækninger, mave og rygbøjninger og lidt løb ned til stammen i kampuniform. Da vi fandt en stamme i tilpas størrelse, skulle vi gå tilbage med den. Vi lavede lidt forskellige øvelse og lidt samarbejdsøvelser med stammen. Bl.a mavebøjninger med stammen på brystkassen! 

Se mange flere gode billeder fra weekenden her...